Høegh Gruppen, der består af far og søn, har startet en ny ejendomsmæglerkæde med navnet place2live. Kæden, der er helt uafhængig af kapitalinteresser, vil i første omgang åbne op i Nordsjælland og Storkøbenhavn.
Place2live skal markedsføres via ærlige boligannoncer, der skal fortælle sandheden, og ikke love mere end man kan holde.
Problemet er, ifølge Rolf V. Høegh, at branchen ødelægger sin troværdighed ved ikke at holde sig til sandheden, og at folk er godt trætte af at blive lokket ud for at se på en “ældre charmerende villa”, når huset måske i virkeligheden er ved at falde sammen.
Den nye kæde går endda så langt, at de vil udlodde 500 kr. til Kræftens Bekæmpelse, hver gang en kunde kan dokumentere en “fejl” i en af kædens annoncer. pia