De studerende ved Syddansk Universitet i Sønderborg får nu mulighed for at få deres afgangsprojekter bedømt en ekstra gang – og hædret. Ud fra kriterier som nyskabende, innovativt eller kreativt uddeler Center for Erhvervsudvikling (CfE) to priser på hver
25.000 kr., øremærket til rejser eller studieophold. Priserne uddeles første gang ved dimissionen til sommer, og vinderne får også en plads på Sønderborgs nye kultur- og universitetspark Alsions “Wall of Fame”, oplyser CfE.
Afgangsprojektet skal indeholde noget specielt, fx være af stor kommerciel værdi for virksomheden, som afgangsprojektet er lavet med, eller det kan have markedsføringsmæssig betydning.
asj