Det mest misbrugte ord i den interaktive del af mediebranchen har gennem det sidste års tid være ordet partnerskaber. Man ynder at kalde mange af de marketingaktiviteter som går ud over køb af de traditionelle annonceformater (sponsorater, billboards, nyhedsbreve, interstitials m.v.) for partnerskaber blot fordi en annonce er placeret lidt utraditionelt. Måske er funktionaliteten integreret på siten og afregningformen er anderledes. Partnerskab er psykologisk et mere positivt ord end medieindrykning, og ordet glider vel også nemmere ned hos en række annoncører, når investeringen skal retfærdiggøres.
Flere af de større nationale og internationale medier er begyndt at ansætte såkaldte “business development directors“, som principielt dækker over ordet salgsdirektør eller key account director. Her vil denne “business development director“ gerne bruge mere tid på at nurse kunden, med henblik på at skabe en mere sofistikeret løsning. Så er der stigende incitament og commitment til at placere en større ordre – nu hvor de bruger al den tid på kunden! Når vi så kommer til det økonomiske mellemværende mellem partnerne skal der stadig en god pose penge op ad lommen – og hvor var det så vi blev partnere?
Flere mediebureauer har været gode til at benytte begreber som partner programmer til at overbevise annoncøren om, at afregning pr. transaktion eller handling pludselig gør annoncøren og websiten, der får betaling for at generere disse handlinger, til partnere.
Fordi annoncøren skubber hele risikoen over på websiten eller mediet om man vil, er der ikke skabt en speciel relation eller et partnerskab, blot fordi der betales ud fra en anden afregningsmodel, og derved med en anden risikofordeling.
For at kunne kalde en relation mellem to interessenter for et reelt partnerskab nødvendiggør det en gensidig værdiskabelse partnerne imellem. Altså mere end en check for at have leveret varen. Dette sker kun i situationer, hvor de involverede interessenter (Fx virksomheder, medier, foreninger m.v.) formår at skabe en gensidig værdi for hinanden – principielt uden økonomisk mellemværende.
Et simpelt eksempel er en virksomhed som formår at distribuere indhold fra sit eget website til et andet uden at skulle betale for det, netop fordi destinationswebsiten har en opfattelse af, at dette indhold har en værdi. Som modydelse får virksomheden som leverer indholdet sit brand eksponeret på destinationssiten med signal om, at denne er afsender.
For snart to et halvt år siden etablerede vi en række partnerskaber for bl.a. www.degulesider.dk, som gjorde dele af servicen tilgængelig på flere portaler, mod at afsenderen var www.degulesider.dk – og derved var der flere værdiskabende ydelser at benytte for brugerne af disse portaler. Www.degulesider.dk fik på intelligent vis synlighed, uden at miste trafik. Lignende løsninger blev etableret for DSBs rejseplan.
Begrebet “strategiske alliancer“ lader vi hvile i fred en stund………mens branchen skaber overensstemmelse mellem begrebet partnerskaber.