Også modebranchens frække små brødre interesserer sig for brandet content.
Det danske modebrand Soulland indledt et atypisk samarbejde med Sony Playstation i computerspillet ”Little Big Planet”.
På internettet kan Playstation 3-ejere fra hele verden lege sig gennem ”Soulland vs LBP”-banen, mens de oplever verdens første modeshow i et computerspil.
– Jeg er drevet af at rykke ved de gængse formater, spotte nye måder at gøre tingene på. Det gælder både de konkrete designs og måden at eksponere det færdige resultat. I Little Big Planet så jeg muligheden for at blande fiktion og mit eget univers på en ny måde, siger Silas Adler, designer i Soulland.
Spilsamarbejdet er et af Soullands tre nye markedsføringsben, der desuden tæller en film produceret til onlinebrug samt produktionen af en egen sang, det vil sige soundbranding. Dertil kommer så Soullands i kød-og-blod-modeshow på torsdag i i Carlsbergs tappehal, Ny Tap, i Valby
Rent kroner-øre har Soulland et beskedent markedsføringsbudget på ”nogle få tusinde kroner”, oplyser partner i Soulland, Kristian Nyholm, der tager sig af kunder og salg.
– Vi klarer os især på goodwill og venskaber. Vi bruger meget få penge, siger han.