Kl. 24 i aften åbner udvalgte butikker over hele landet for salget af Sonys længe ventede Playstation 3 konsol. Massivt fremmøde af danske fans ventes til den største Playstation lancering nogensinde.
Siden lanceringen af Playstation 3 i USA og Japan i november sidste år er der solgt over 2 millioner konsoller på verdensplan. Sony PlayStation regner med at 1 million europæere har købt en Playstation 3 inden udgangen af april.
Det er Nordisk Film Interactive, der står bag distributionen af Sony PlayStation i Danmark og de nordiske lande. Der er til dato solgt 500.000 PlayStation 2-konsoller og 50.000 PSP-maskiner i Danmark. pia