Det danske bureau Umwelt har startet endnu et projekt op for Sony PlayStation, der i øvrigt blev introduceret på det danske marked tilbage i 2001 af netop Umwelt.

Denne gang er det en nordisk offensiv, PlayStation er i gang med, og Umwelt skal hjælpe selskabet med en content-strategi og skabelsen af indhold til konsoller og i spillene.

– Sony PlayStation er en kunde, som alle på Umwelt har et særligt forhold til, både forretningsmæssigt og privat, siger Martin Michael Hansen, CEO i Umwelt.

– Det var en af bureauet første større kunder tilbage i tiden, og den vi vandt vores første Advertising Effectiveness Award på. Dernæst er det et produkt, som vi alle kan forholde os til privat – den rigtige konsol. Jeg synes brandet og opgaverne passer godt til vores bureau og glæder mig over samarbejdet.

Sony PlayStation begrunder valgetr af bureauet:

– De havde den rigtige forståelse for os og vores produkt. De har de fornødne digitale og marketingmæssige kompetencer til at understøtte os. Umwelt følger godt med og det er vigtigt for os, at vores rådgivere kender den verden vi agerer i. Vi glæder os til

samarbejdet, siger Benjamin Hald, Social Media Specialist Nordics hos Sony PlayStation.

Projektet er netop begyndt og fungerer på de nordiske markeder.