Langt størstedelen af PS4-brugerne i Norden er forbundet til PlayStation-netværket, og denne tætte, digitale tilknytning skal nu udbygges.
Til at løse bl.a. denne opgave har spilkonsol-brandet på nordisk plan valgt MediaCom i København som sit nye bureau.
Peter Litrup, der er Director of Marketing for PlayStation i Norden, siger i en pressemeddelelse om målet for bureausamarbejdet:
– Sammen med MediaCom skal vi intensivere udviklingen og brugen af alle vores data til at forbedre den digitale forbrugerrejse. Norden er blandt dem, der i PlayStation-regi er længst fremme, og de digitale muligheder skal udnyttes til fulde.
Det kan lyde som business as usual, men dækker over, at PlayStation nordiske marketingafdeling har øget tempoet de seneste 12-18 måneder.
Man skal ikke mange år tilbage for at se en mere analogt tænkende og traditionelt eksekverende PlayStation – med kampagner i bursts. Først med lanceringen af PS4 blev PlayStation for alvor digital.
– Målet er at løfte vores omnichannel tilstedeværelse. Vi har staffed upinternt på de digitale kompetencer, og MediaCom skal bistå os i vores transformation mod en digital servicevirksomhed på forbrugerens præmisser. Den øgede relevans skal også styrke det kommercielle element, siger Peter Litrup.
Opgaven omfatter al markedsføring for PlayStation i Norden, og det skal køres ud fra et hub-setup i Danmark.
Hos MediaCom sætter Morten Kristensen, CEO, disse ord på den nye kunde:
– Playstation er på alle måder en ekstremt spændende virksomhed. Et globalt brand med stærke produkter, men samtidigt også en global platform til distribution af content og et stærkt community for gaming-interesserede. En sand guldgrube af data, som rummer fantastiske muligheder. Nu starter det seje træk, og MediaCom er stolte af at være med på rejsen sammen med Playstation.