Selv hvis man anskuer resultatet i forhold til hele befolkningen, ligner det et fornuftigt resultat for Danisco i Markedsførings Karakterbog, der produceres af ACNielsen AIM. Et samlet 8-tal er måske ikke prangende, men dog lige omkring middel.
Men der er tale om en BtB-relateret kampagne, og derfor må det være mere interessant at fokusere på mere specifikke målgrupper. Og så former resultaterne sig meget bedre. Faktisk så godt, at global marketingdirektør Henrik Vesterborg Andersen fra Danisco ser resultaterne som lige i øjet i forhold til Daniscos målsætning.
– Vi har ønsket at fortælle historien om Daniscos transformation til en international ingrediens-virksomhed. Men vi har vurderet, at det er lettere at påvirke yngre målgruppers opfattelse af et Brand end den ældre del af befolkningen. Derfor har vores målgruppe været de 20-40 årige og ge rne med højere uddannelser. Det er folk fra DTU og Landbohøjskolen, vi gerne vil have til at søge job hos os, siger Henrik Vesterborg Andersen.
Resultaterne i Karakterbogen giver filmen størst styrke hos lige netop de målgrupper.
Blandt de 25-34 årige får filmen et 10-tal i Branding og et 11-tal i Ad-liking. Men i det hele taget scorer den over gennemsnit blandt yngre målgrupper. Karaktererne dykker over 45 år. Herudover scorer filmen over gennemsnit blandt højere funktionærer og tjenestemænd samt blandt folk med højere uddannelser.
Lægger man det hele sammen og vurderer Ad-likingen blandt de 20 pct., der uhjulpet har kunnet sætte Danisco på som afsender (Branding), så er den helt oppe at ringe på et klokkerent 13-tal.
Henrik Vesterborg Andersen fortæller, at resultaterne matcher Daniscos egne analyser.
– Desuden oplever vi en klar styrkelse både kvantitativt og kvalitativt, når vi søger folk. Vi får mange flere ansøgninger og kvaliteten er høj. Så vi tror, vi har fundet et univers, der fungerer for os o g som vi vil arbejde videre med, siger Henrik Vesterborg Andersen.

Skema:
Danisco
En pige er til middag hos nogle venner. Hende og hendes mand står og venter i stuen, mens værtsparret forbereder maden. Hun får øje på en blomst på bordet og begynder at studere den. faktisk så grundigt, at hun ender med at spise den, og ikke har opdaget, at værtsparret er kommet med maden.

Annoncør: Danisco Bureau: Young & Rubicam

Branding 21
Kendskab iøvrigt 49

Meget dårlig 6 dårlig 22
Meget god 20 god 47

Karakterer
Kendskab 9 Branding 7 Adliking 9
Samlet 8

dato i bundtekst: 26/1-1/2