General direktør for DR, Kenneth Plummer¹s første større møde med de danske medieaktører fandt sted på ¹New Media Days 2005¹ i Nordisk Film studier i Valby. Emnet var danske mediers indtægt om 10 år. Plummer’s programplan var forberedt:
– Vi skal følge med ud på de elektroniske platforme danskerne benytter. I den forbindelse er det vigtigt, at vores økonomiske grundlag er i orden og det handler om en licensfinansieret model, suppleret med brugerbetaling for individualiseret indhold. Plummer gjorde det klart for de knap 400 tilhører til konferencen, at fremtidens succes skabes af talentfulde og kreative medarbejdere.
I de kommende måneder skal regeringen og støttepartier udforme de næste 4 års medieforlig. Forliget vil have betydning for DR¹s licensindtægter og yderligere finansieringsmuligheder. Med pres fra et EU direktiv kan der åbnes mulighed for supplerende indtægter fra ¹product placement¹ i DR¹s udsendelser. I et andet møde til samme konference gjorde direktør Erik Nordahl for Mediesekretariatet det klart for tilhørerne, at en lempelser for ¹product placement¹ og anden kommerciel aktivitet sikkert vil finde vej ind i de nye regler. I dag ser Radio/TV-nævnet gennem fingrene med product placement i spillefilm, men det er ikke utænkeligt, at denne markedsføring kan være en vej til finansiering af andre programmer udsendt af DR og TV2.