Det er en stolt Lise Nielsen, der som den første kan aflevere en indsamlingsbøsse fyldt med 25-ører i forbindelse med Scleroseforeningens indsamlingskampagnen.
– Det betyder rigtig meget for mig, at det var bøtten i min pølsevogn, der blev først fyldt, siger Lise Nielsen til ekstrabladet.dk.
Hun ejer Pølsebiksen i Åbybro, hvor det kun tog fire dage at fylde bøssen.
Med til historien hører dog, at Lise Nielsen i sin iver for at kunne aflevere en fyldt indsamlingsbøsse har været i banken og veksle til 25-ører, som hun efterfølgende har doneret.
I hver af de 14.000 indsamlingsbøsser der er fordelt i hele landet kan der være 2.000 svarende til 500 kroner.
sm