Mens små og smarte digitale kameraer og mobiler med indbygget kamera er blevet hver mands eje, så har Polaroid-kameraet faktisk forstået at holde fast i noget af sit marked, og desuden udvide det.
Hvem kan ikke huske dengang, da Polaroid-kameraet var enestående ved, at man kunne tage hurtige snapshots og se dem med det samme. I dag er der andre om budet, men, hvor både digitale kameraer og mobiltelefoner med kamera kræver en printer, for at man kan få skrevet billedet ud, så har Polaroid stadig den fordel, at man står med snap-shottet i hånden, få sekunder efter at man har trykket på knappen.
Og det er netop den niche man har forstået at fastholde sin pos ition på, bl.a. indenfor event-området, hvor der disse år sker en stor udvikling.
For et års tid siden fik Polaroid nye ejere og en ny marketingstrategi. Internationalt er der lige nu en kampagne i gang, der handler om at bevare det stærke brand Polaroid, samtidig med, at brandet skal gøres relevant igen. Med overskriften ”Instant laughter”, vil Polaroid igen tage ejerskab på det pludselige og overraskende foto. Kampagnen kommer til Danmark til efteråret:
– Modsat andre kameraer har Polaroid den fordel, at folk rent faktisk er meget autentiske, når de bliver fotograferet med Polaroid. De forstiller sig ikke, hvilket er grunden til at vi har en stor del af målgruppen ”social snappers”. Ligesom Polaroid også er meget egnet på event og entertainment-området, fortæller nordic sales manager, Polaroid Nordic, Michael Vegh.
Men Polaroid har også tabt markedsandele de senere år. Bl.a. på flere business-områder, hvor flere og flere benytter sig af de nye kameraer på markedet. Men det der tabes på gyngerne, vindes på karrusellerne, da man udover de udvidede markeder som event og sociale begivenheder, stadig har godt fat i områder som ID og pasfoto. Her sidder Polaroid på 70-80 pct. Polaroid bliver også stadig brugt af fotografer og tv/film-branchen, men er her under pres af digitale kameraer. Ligesom områder som dental, skønhedsklinikker, hospitaler m.v., stadig benytter sig af det lidt store kamera, der dog ikke behøver tilslutning til en pc for at levere et hurtigt billede.
Sælger licenser
Udover at være et kamera, er Polaroid stadig et stærkt brand, som alle kender, eller i hvert fald kan husk fra dengang, da markedet kun bestod af Polaroid eller kameraer med film. Det er en af grundene til at man sælger licenser, bl.a. til fladskærme, DVD’ere og digitale kameraer. For at udvide og bevare det stærke brand.
Men det er på markedet for event og entertainment, Polaroid satser en stor del af fremtidens markedsføringskroner:
– Vi gør meget i at udvide markedet for brugen af Polaroid indenfor event og entertainment. D ette marked er i stærk udvikling og vi er allerede godt koblet på. Intet andet kamera kan tage billeder på minuttet, og det er der flere af vores samarbejdspartnere, der har set ideen i, pointerer Michael Vegh.
Polaroid leverer indrammede film og det gør de i bestræbelserne på at knytte kunden til et produkt i en unik kundeoplevelse. Det har virksomheder som Diageo (Smirnoff og Johnny Walker), McDonalds, Levis, Toms og tøjmærket Kudo, allerede benyttet sig af.
Hos McDonalds i Sverige ønskede man at tilføre besøget et spontant og interaktivt element i forbindelse med Happy Meal børnemenuerne. Kundeoplevelsen blev skabt rundt om temaet for McDonals Happy Meals i den pågældende periode: Peter Plys og hans ven tigerdyret. For en weekend blev McDonalds-restauranterne forvandlet til tigerhuler, børnene til tigre, og et Polaroidfoto forevigede oplevelsen og sendte 33.000 børn hjem med et personligt memento om dagen, nemlig et polaroidfoto med barnet i fotoet og med McDonals logo i rammen.
Et andet eksempel på partne rskabstænkning er fra Copenhagen International Fashion Fair i år. Tøjmærket Kudo, der på bare tre år har bredt sig fra en lille stand i Øksnehallen til 110 danske butikker samt flere europæiske lande, og Polaroid gik sammen om et – i mode sammenhænge – utraditionelt dating-initiativ. Forbipasserende og besøgende på Kudos stand blev fotograferet og spurgt om, hvor de skulle i byen. Dette blev noteret på Polaroidfotoet og ophængt på dating-væggen. Der er i øjeblikket også overvejelser om et samarbejde mellem Kudo og Polaroid, hvor ideen er at sælge Kudo branded Polaroidfilm i tøjbutikker.
– Der er uendelig mange kreative muligheder for at give kunden en unik oplevelse i forbindelse med et produkt. Vores samarbejdspartnere leverer produktet, vi leverer mindet. Når man taber et sted, så må man udvide markedet et andet sted. Polaroid udvikler mulighederne i takt med vores samarbejdspartneres behov inden for event og entertainment, ligesom vi fortsætter vores licensaftaler med relevante aftagere, så fremtiden synes lys, smiler Michale Vegh.
Boks:
Anvendelsesmuligheder:
Sportsevents (billeder af fans, billeder af sportsstjerner osv)
Butiksevents (butiksudstillinger, modeopvisninger, vinsmagning osv)
Bar promotions (produktlanceringer og – revitaliseringer osv)
Restauranter og fester (fødselsdage, polterabender osv)
Særlige situationer (jul, Valentines day, nytår osv)
Særlige steder (supermarkeder, storcentre, diskoteker koncerter, festivaller, sportsarrangementer osv)
Særlige ideer (som postkort, som ”gabestok” som i tivoli – sælge brandede billeder på festivaller, strande og lign).
(Polaroid – Michael Vege)
(Polaroid)