Politikens Lokalaviser står bag den nye erhvervsavis ErhvervsAvisen Nord, der vil udkomme i Nordsjælland hver 14. dag fra den 13. maj.
Avisen vil blive distribueret til 13.000 virksomheder, myndigheder og politikere i det nordsjællandske område, der i øjeblikket oplever en ekspansiv erhversudvikling. Arbejdsløsheden i Frederiksborg Amt er landets laveste og der er kraftig vækst inden for bl.a. medicinal- og biotekindustrien.
Det bliver Politikens Lokalavisers fællesredaktion i Birkerød, der skal stå for udviklingen af den nye avis, som får Steen Trolle som ansvarshavende redaktør.