Politiken vil også lege med, når det gælder tv på nettet. I løbet af det seneste år har politiken.dk har afsat fire mand til dagligt at producere tv-indslag, og nu prøver Tøgers tropper kræfter med en føljeton.
Det drejer sig om en ny sæson af den danske videodagbogsserie Doxwise Dagbog, hvor første sæson blev sendt på Myspace.
Hovedpersonerne i Doxwise Dagbog er fire unge i alderen 18-21 år. De er alle blevet udstyret med et kamera, hvormed de filmer deres hverdag i 40 afsnit de kommende ti uger.
– Vi ser Doxwise, som en oplagt mulighed for at teste, om man kan få brugerne til at følge en serie på nettet, der ikke har faste sendetidspunkter, men som hver dag udvikler sig med nye afsnit produceret på baggrund af de unges egne optagelser. Doxwise er unikt skabt til nettet, hvor brugerne kan blande sig, og historien udvikle sig løbende uden vi kender facit, siger Politikens digitale mediechef Michael Arreboe.
Det er produktionsselskabet CopenhagenBombay og filminstruktør Christian Sønderby Jepsen, der står bag Doxwise, som kan følges på
politiken.dk/doxwise.
ac