Annoncørens budskab skal leveres på brugerens præmisser.
Det er en af tankerne bag politiken.dk’s nye videobanner-koncept.
– You-tube modellen afvikler et banner ind over udsendelserne i playeren, men vi tror ikke på, at dette giver brugeren en god oplevelse. Vores annoncører skal have en fremtrædende plads på vores website, men brugeren skal være med på, at annoncøren er til stede med sit budskab, for at reklamen opnår den bedste effekt, siger annoncedirektør Henrik Børjesson.
Fem sekunder efter en udsendelses start kommer videobanneret frem under playeren, hvor det bliver indtil fem sekunder før udsendelsens afslutning.
Og først hvis brugeren klikker på banneret aktiveres det, udsendelsen stopper, og annoncørbudskabet afspilles i samme player. Efter endt reklame fortsætter udsendelsen.
– Med det nye videobanner kan vi tilbyde annoncøren lang tid sammen med den enkelte bruger, og vi går nu i gang med at teste effekten sammen med vores annoncører, siger Henrik Børjesson.
sm