Mange aviser flirter med forsøget på at udkomme i tabloid. Information overvejer det det. Lolland.-Falsters Folketidende gjorde, det samme gjorde Berlingske Tidende, dog kun i en del af avisen. Nu gør Politiken det også dog kun en enkelt dag i forbindelse med Ekstra Bladets 100 års jubilæum. Bortset fra formatet ligner avisen dog sig selv.
Ifølge Per Knudsen, redaktør på Politiken, er formålet at vise, at ”den levende” også kan læses i et andet format.
– Vi får samtidig afprøvet et avis format som er i fokus. Vi har derimod ingen aktuelle planer om at gå over i det format, men vi følger da løbende udviklingen og vil hele tiden udvikle avisen i forhold til indhold og form, siger Per Knudsen, der mener, at der er en sidegevinst ved blot at udgive avisen en enkelt dag.
– På den måde får vi erfaringer med et format som har sine fordele og ulemper. Man kan sige vi har taget læserne og offentligheden med i vores test. Men det er ikke ment som forberedelse til en beslutning, siger han.