Nu er det åbenbart Berlingske Tidendes tur til at døje med oplagsproblemer. Politiken har i en længere periode måttet tilpasse sig et lavere niveau angiveligt, fordi en del af de tilkøbte Aktuelt-abonnenter faldt fra.
Men i september begyndte Berlingske Tidendes oplag at vise svaghedstegn med et fald på over 8.000, og i oktober ser det endnu værre ud. Her faldt avisen med næsten 10.000, mens Politiken holdt sig til et mere beskedent minus på 4.000. Det betyder, at Politiken i oktober overhaler Berlingske Tidende (140.069 mod 138.635).
Men oplagstallene er heller ikke munter læsning for BT og Ekstra Bladet, der faldt henholdsvis knap 14.000 og ca. 12.500. Dermed fastholder Ekstra Bladet at være større end BT.
Til gengæld er Ekstra Bladets søndagsoplag ren gyserlæsning. Oplaget faldt fra 185.522 til 152.831 – lig med et minus på næsten 33.000. BTs fald om søndagen på 21.000 og Berlingskes fald på godt 16.000 synes i den sammenhæng næsten som beskedne. De tre avisers søndagsminus repræsenterer dog 70.000 af det samlede fald for alle dagbladenes søndagsudgaver på ca. 100.000 eksemplarer.
Adm. dir. Jan Damgaard, Ekstra Bladet, mener dog ikke, at alarmklokkerne ringer.
– Sidste år var oktober præget af en række særligt godt sælgende redaktionelle historier – som f.eks. Brian vs. Tyson, flyulykke og VM-kvalifikation. Vores oplag i år er på niveau med halvårs-oplaget, så jeg finder ikke tallene alarmerende – omend de heller ikke er tilfredsstillende, siger Jan Damgaard og forklarer, at Ekstra Bladet fik mere ud af aktiviteterne sidste år, og derfor er det gået hårdere ud over avisen end BT.
Omkring hverdagsoplaget tilskriver han gratis-aviserne en pæn del af faldet.
– Vest for Storebælt holder vi et oplag på niveau med sidste år. Det er løssalget Øst for Storebælt, der er faldet, og derfor kan vi ikke se anden forklaring end gratis-aviserne. Jeg gætter på, at de koster os 7-8.000 eksemplarer hver dag, og jeg vil tro, det smame gælder for BT, siger Jan Damgaard. fin
fin