Politiken.dk har i dag relanceret sin hjemmeside. Ideen med relanceringen handler om at give brugeren bedre overskuelighed og ensrette alle undersiderne. Ifølge Michael Arreboe, internetredaktør på Politiken.dk, skal alle sider have fælles design.
– Vi har ensrettet sitet, så selvom du er inde på en kulturside eller udenrigsside, er der en ensartethed over designet. Udover større brugervenlighed har det også gjort det lettere at vedligeholde sitet, siger Michael Arreboe, der understreger, at relanceringen ikke sker som følge at et pres om brugerbetaling.
– Vi har ikke nogle planer om at lukke for mere end det stof, som er lukket i dag. Vores netavis skal være et supplement til den trykte avis, ikke en erstatning, siger Politikens internetredaktør, der oplyser, at avisen sideløbende med udbygningen af avisen vil udbygge hjemmesiden med betalingstjenester. jür