At Tænke Sig, eller ATS, vil fremover også være at finde på Politikens hjemmeside og ikke kun på bagsiden af avisens 1. sektion.
– Politiken.dk lancerer et selvstændigt bagside-univers i tråd med husets satiretraditioner, men på internettets præmisser. Der bliver især fokus på brugerinddragelse, hvor læserne skal være med til at spotte samfundets absurditeter, siger Politikens digitale mediechef Michael Arreboe.
Den
satiriske online-indsprøjtning vil bestå at skæve artikler fra sin trykte storesøster; mærkelige fotografier samt nye humoristiske og ikke-journalistiske elementer.
– Bagsiden kommer til at eksperimentere med tv-satire i korte formater og kreative blogs – begge dele velegnet til internettet, siger Michael Arreboe.
Redaktionen vil arbejde tæt sammen med avisens bagsideredaktion om den løbende opdatering af bagsiden samt den daglige Bagside i den trykte udgave af Politiken.
sm