Danmark burde være et smørhul for enhver lobbyist. En undersøgelse fra Burson-Marsteller viser, at danske lobbyister har bedre vilkår end deres europæiske kolleger: 40 procent af danske politikere og embedsmænd føler sig forpligtet til at tale med lobbyister, hvor kun 21 procent af de andre europæiske politikere og embedsmænd har samme holdning. Men noget tyder på, at danske lobbyister har en meget ringe gennemslagskraft. Kristian Thulesen Dahl (DF) mener, at lobbyister ofte spiller med fordækte kort ved at repræsentere flere kunder på en gang. Kristian Jensen, skatteminister, mener, at danske lobbyister ganske enkelt ikke er dygtige nok. Og man spilder ikke tiden på møder med svingende kvalitet, mener han. Anker Brink Lund, medieprofessor ved CBS, foreslår, at Public Affairs-bureauerne burde gennemgå en eller anden form for certificering efter samme skabelon, som de amerikanske PA-bureauer må igennem.
Børsen Mediemarked side 30.