Tilliden til politikernes evner til at omsætte Klimakommissionens forslag til lovgivning er stærkt begrænset i dansk erhvervsliv. En række førende danske selskaber har udenlandske klimainvesteringsplaner klar i skuffen, hvis politikerne tøver. Klimakommissionens arbejder kalder på hurtig politisk opfølgning, hvis Danmark skal vedblive at være en førende nation på det grønne område.
Det seneste energiforlig fra 2008 udløber til januar. Derfor er det i øjeblikket uklart, hvordan Danmark vil prioritere energipolitisk de kommende år. Regeringen har hidtil henholdt sig til, at man ikke ville vedtage nye skrappe krav på det energi- og klimapolitiske område, før man havde haft lejlighed til at forholde sig til Klimakommissionens rapport. De udsigter er skuffende. Sådan lyder det fra en række af Danmarks største energi- og cleantechselskaber. De vurderer, at politikerne kun har få måneder til at forholde sig til kommissionens anbefalinger, hvis Danmark skal bevare sit forspring på det grønne område.
Berlingske Business side 1 + 4-5.