Sherif-stjernerne i de første Polle-film for Sonofon bliver helt sikkert ikke givet mere. Radio- og Tv-nævnet har behandlet en klage over filmene og fundet, at filmene “kan opfattes som accept af mobning – der er en socialt meget kritisabel adfærd – dels indeholder de indslag af voldspræget karakter”. Nævnet mener derfor, at filmene ikke skal vises “i den påklagede form”. Det bliver dog ikke det helt store problem for Sonofon. Lige nu er film nr. 4 i gang, og her er Polle ved at blive en haj til at håndtere mobiltelefonen.
– Men vi må tage hensyn til kendelsen i produktionen af kommende afsnit. vi skal jo fastholde Polle-universet uden at støde for mange, siger informationschef Karin Skjødt Larsen til Politiken. fin