Bureauet Pool of Love har i en alder af kun to måneder vundet sit første internationale pitch. Det er Lee Jeans Europa, der har valgt det nystartede selskab efter at have indbudt fem selskaber til et bud på Lee Jeans’ fremtidige Consumer Engagement strategi for det europæiske marked.
Nordisk Marketing ansvarlig for Lee Jeans, Jesper Grundahl, er glad for at consumer engagement delen af Europa Lee Jeans af samlede marketingbudget er havnet på danske hænder.
Partnerne i Pool of Love, Peter Stenbæk og Andreas Lange, har tidligere arbejdet med Lee Jeans i forbindelse med FreeX Zone ved Roskilde Festivalen og Øya Festivalen i Norge.