Portalerne viser vejen

Informationer er godt. Men informationer i uoverskuelige mængder kan sagtens blive for meget. Og det bliver det for de fleste på internettet.
Brugerens første værn mod de kolossale informationsmængder er et “tæt forhold“ til en enkelt eller ganske få søgemaskiner, kombineret med en længere liste af bookmarks. “Værnet“ fungerer ganske fint, hvis man har den fornødne systematik og kan finde glæde i at bruge de mere specielle sider af søgemaskinerne. Gør man ikke det, er en portal vejen frem.
Portalerne er et af de nyeste tiltag på internettet og derfor ved at finde deres basisform på flere sites herhjemme. Portalerne opstår oftest fra søgemaskiner. I søgemaskinerne ønsker de besøgende blot en oplysning, hvorefter de “kvitterer“ med at forsvinde væk fra søgemaskinen. Portalerne er derfor samtidig et middel til at holde på brugerne.
Herhjemme er en halv snes sites ved at samle flere tjenester til en form for portaler. De fleste venter, at der med tiden vil være plads til tre til fire større portaler herhjemme samt en halv snes mellemstore mere specialiserede portaler med fx. sport eller rejser som emne.

DANMARKS STøRSTE
Danmarks mest besøgte søgemaskine – Jubii – er ved at blive omdannet til en form for portal.
– Hver dag har vi besøg af 140.000 på vores forside; af cirka 500.000 unikke brugere hver uge samt knap 1 million unikke brugere i løbet af en måned. Ikke mindst i tredje kvartal af 1998 har vi oplevet en meget stor stigning. Hertil kommer, at mange af de besøgende maskiner er anbragt på skoler eller biblioteker, så tallet bliver endnu højere, fortæller sales manager Kasper Larsen, Jubii.
– Men der er endnu ikke rigtige portaler herhjemme. For at være en portal kræver det, at den har en lang række basisoplysninger, chat m.v., så man ikke behøver bevæge sig rundt på andre sites, supplerer marketing assistent Pia Porse Wett Jørgensen, Jubii.
Jubii begyndte at lægge en ny strategi for fremtiden for halvandet år siden.
– Vores brugere er som gennemsnittet af brugerne på internettet, det svinger blot +/- 3% i forhold til gennemsnittet af brugerne af nettet. Nogle dele af Jubii – som for eksempel chatten – tegner dog ikke et gennemsnit, idet der er stort set lige mange mænd og kvinder her. Generelt bliver der flere unge, fordi computerne falder i pris, fortæller hun
– Vi har ikke fat i helt specielle segmenter på Jubii, derfor kan det være svært at lave en rigtig god portal, når der skal være noget interessant for alle. I USA har portalerne i dag fået mindre betydning, fordi man laver de mere specialiserede hubs, der for eksempel kan være et ungdomsmiljø eller et bilmiljø, fortæller Kasper Larsen.
– Vi bliver mere community efterhånden. Jubii skal være et sted brugerne kan lide at være og hvor de får fordele. De skal kende faciliteterne på siten, så de ikke flytter andre steder hen. Efter den nye strategi får vi leverandører til at ligge hos os med deres udbud af basisinformation. For eksempel har vi et udpluk af resumeer af nyheder fra Politiken hos os. Så er brugerne dækket ind, men hvis de vil have de fulde historier, må de gå til specialistsites på nettet, som fx. Politikens egen side.
Selv om Jubii sigter bredt med sit indhold er det også muligt at annoncere målrettet med bannere. Bannerne placeres blot nede i de relevante index. Søger man på boliger, kan der lægges bannere for håndværkere ved søgeresultatet.
– Nettet egner sig på den måde til alle former for markedsføring, mener Pia Porse Wett Jørgensen.
– I USA opkøbes communities, men det har vi ikke set noget til i Europa endnu. Adgangen til brugernes oplysninger er vigtig for køberne. Og så længe man ikke selv samler oplysningerne, men beder brugerne om dem og ikke sælger disse oplysninger videre er der en rimelig handlefrihed. Vi har altid handlet etisk, understreger Kasper Larsen.
– Vi bruger cookies lidt, men gør brugerne opmærksom på det. Det er jo også en fordel for dem. På den måde er de med til at skræddersy deres brug af siten. Vi bytter med brugerne: De giver os nogle oplysninger, og vi giver dem noget ekstra. For eksempel kan de som brugere danne deres egen tv-programoversigt, så kun de stationer, de har interesse i, kommer med på deres liste.
Når communities handles er prisen høj. Man ved nemlig, at det koster mellem syv og ti dollars i USA at få fat i en ny unik bruger. Og Kasper Larsen skønner, at prisen herhjemme ikke er mindre.
– Markedsføring er på mange måder “dyrere“ i Danmark end i USA, fordi vi er et lille sprogområde. Samtidig tager det længere tid at bygge loyale brugergrupper op herhjemme. Til gengæld er de loyale, så længe vi leverer kvaliteten. Og der stilles store krav af brugerne, også når det er gratis services.
En del af loyaliteten mellem brugere og udbyder opbygges også ved fysiske arrangementer, hvor Jubii blandt andet har afholdt fest for de mange faste chattere – hvor nu en del mødes en gang om ugen.
En anden loyalitetsskaber er Jubiis to nyhedsbreve, et til 33.000 private og et til 2.300 professionelle brugere om bannerannoncer og andre kommercielle aspekter ved nettet.

TO PORTALER
TeleDanmark Internet er en anden af de væsentlige udbydere, der kan tilbyde to forskellige portaler til sine brugere. Det er Opasia, rettet mod Familien Danmark, og Adazio, rettet mod erhvervslivet.
– Vi vil med Opasia være Familien Danmarks foretrukne startsted, fortæller mediechef Jens Bøgh, TeleDanmark Internet.
– Det er vigtigt, at vi er en dansk site, og alt foregår på dansk. Vi vil være et samlingssted for relaterede tjenester eller lave tjenesterne selv. Alligevel går vi ikke efter en stor redaktion på Opasia.
– Mens adgangen til Opasia er fri, er Adazio bygget op som en brugerbetalt erhvervsgateway. Men ingen erhvervsgateways er slået an endnu, bortset fra Børsen Online der har en rimelig succes med deres nyheder.
– Opasia er som et hele en fornuftig forretning, mens Adazio blot er i balance, så vi overvejer i øjeblikket, hvad vi skal med den.
TeleDanmark Internet overvejer at lave et handelsområde på sitene og kigger generelt på eksponeringssalg. Og så benytter man reelle links til at gøre dem interessante. Nyhederne på Opasia er et uddrag fra Morgenavisen Jyllands-Posten.
– Vi sælger ikke links. Vi tager altid brugernes parti, understreger Jens Bøgh.
– Derfor sender vi heller ikke mails uopfordret til vore brugere. Men 13.-14.000 har selv ønsket nyheder fra os. Vi respekterer ånden på internettet, slutter Jens Bøgh.

TæT SAMARBEJDE
Mens Jubii bringer nyheder i samarbejde med Politiken, og Opasia bringer nyheder i samarbejde med Jyllands-Posten har Scandinavia Online – Sol – valgt Berlingske Tidende til at bringe nyhederne på siten. Og der er ikke kun tale om et samarbejde. Berlingske Tidende ejer 34% af siten, der blev lanceret i midten af oktober i år. De resterende 66% ejes af den norske Schibsted-koncern.
– Vi er for de let øvede internetbruger og opefter. Alderen ligger vel fra de 18 til 20 årige og op til de 40 til 45 årige. Det er jo dem der er på nettet, forklarer direktør Claus Nyengaard, Scandinavia Online.
– Vi vil dække 70% af dag til dag behovene for information, shopping og underholdning på nettet, der ellers kan virke ganske uoverskueligt.
– De fleste portaler er vokset ud af en søgemaskine, der har haft en række tematiske sektioner.
“Portaler er den seneste tid dukket frem alle steder. Kvalitet, indhold og den bedste teknologi skal vise, hvilken portal danskerne vil vælge. Vi tror, at der på sigt vil være to måske tre professionelle portaler i Danmark og www.sol.dk vil være en af dem.
Vores styrke er, at vi kun er internet baseret og har frie valgmuligheder til samarbejdspartnere i alle kategorier“, forklares det på www.sol.dk.
Styrken mener man blandt andet er muligheden for at personalisere siden samt guiderne som Rejsefeber, Business Network og Games.
– En portal kan sagtens have flere communities, hvor fx. Solgames er bygget op om et community, siger Claus Nyengaard, der mener, det er vigtigt for brugerne at en portal er dansk, hvorimod et meget specialiseret community sagtens kan være på et fremmed sprog.
– En håndfuld af sites har portalambitioner herhjemme, men jeg tror kun omkring tre vil kunne opfylde ambitionerne. Ellers skal de vælge at blive nicheorienterede, slutter direktøren for Scandinavia Online.

MEDIET SOM UDBYDER
Mens brede portaler ser det som uhyre vigtigt at have en tæt kontakt med et nyhedsmedie, er TV 2 herhjemme gået den modsatte vej. Her er det mediet, der er i færd med at samle en række tjenester til en portal.
TV 2 Danmark var den sidste af de landsdækkende tv-stationer, der kom på nettet. Forventningerne var store – ikke mindst efter DR Online adskillige gange havde fået megen (velbegrundet) ros for deres side.
TV 2 skuffede da heller ikke, da de sprang ud et par uger efter stationens ti års fødselsdag. Som DRs side har den en mængde meget interessante faciliteter. Herudover kan den være kommerciel, hvilket Danmarks Radios ledelse i øjeblikket er ved at få afklaret om www.dr.dk må være.
– Ved opbygningen har vi lagt stor vægt på en benhård struktur, der giver brugervenlighed, fortæller den ansvarlige for aktiviteterne Christian Peytz, TV 2 Interactive.
TV 2 har i adskillige år satset stærkt på tekst-tv som medie – gerne i kombination med tv-reklame.
– Frem til vi får digitalt jordbaseret tv vil tekst-tv opleve sin anden ungdom. Vi har netop overraskende kunnet konstatere en stigning på hele 25% af mediet i år. Det skyldes fokuseringen på nettet. Danskerne har ændret informationsvaner – de søger selv, uddyber han.
Tjenesterne på www.tv2.dk udspringer da også fra tjenesterne på Tevefonen og med samme samarbejdspartnere – ejendomme og biler, mens det nye Båd-Index drives af TV 2 selv. Og Christian Peytz lover herudover overraskelser på rubrikmarkedet omkring nytår med “tjenester, der ikke er set herhjemme endnu“.
– Og så har vi flere samarbejder på vej på kulturområdet. Det er vores ambition at tjene penge på nettet, men der går et stykke tid.
– Alle former for medier mødes nu på nettet. Det er et flygtigt medie, som man skal bruge rigtigt.
Om forventningerne til fremtiden siger Christian Peytz:
– Jeg tror der herhjemme er plads til så mange portaler, som der i dag er landsdækkende aviser. Så jeg tror, vi kommer til at se endnu flere alliancer i branchen. For eksempel har vi selv levende billeder, men ikke et skrevet arkiv.
– Udover de brede portaler vil vi komme til at se en række snævrere portaler, hvor der vil blive én af hver med fx. biler eller ishockey, slutter Christian Peytz.

UNDERHOLDNINGSKANAL
– Vi er en underholdningskanal ikke en portal. Men vil gerne være startsiden for “Familien Danmark“, siger adm. direktør Michael Vad om den netop relancerede Eon, der drives af Egmont Online, som ejes af Telia og Egmont i fællesskab. Eon blev relanceret mindre end et år efter, siten først så dagens lys.
Selv om man satser mest på underholdningen, er der også en nyhedstjeneste i samarbejde med Jyllands-Posten.
– Vi laver i koncernen underholdning, der er digital fra fødslen. Og vi ser Eon som et medie, en salgskanal og et loyalitetsværktøj. Det præsenterer vi i ti forskellige indholdskanaler, præciserer han.
Inden for en kort årrække forventer Egmont, at hovedparten af koncernens aktiviteter er integreret med internettet eller interaktivt TV.
Omstruktureringen er foretaget efter en analyse blandt brugerne, hvor 25.000 har registreret sig. Udover præsentationen af Egmonts produkter som fx. magasinerne, seriebladene, bøgerne, film, tv og spil ønskede brugerne en række praktiske tjenester som fx. en egen e-mailadresse og postkasse samt services der gjorde dem mindre afhængig af en specifik computer. De faciliteter oprettede Eon, så det for brugerne i dag er muligt at betjene deres personligt opbyggede side med e-mail og bogmærker andre steder, end de normalt er opkoblet. Generelt er der for brugerne en mængde muligheder for at skræddersy en personlig Eon-hjemmeside.
– Eon skal være det sted man går hen, når man vil underholdes. Ellers må de gerne gå andre steder hen. Og vi har valgt rigtigt. Besøgene er siden relanceringen er steget mere end 50%. Det er som på tv – medieforbruget stiger, når det bliver interaktivt.
– Vi forventer, at brugerne laver et personligt medie, hvor de udnytter teknikken til at sammensætte deres specielle medievifte.
– Herudover sørger vi for, at alle redaktionelle dele af siten er redaktionel. Anmelder vi en film, ser vi ikke på, om det er en anden del af vores koncern der har lavet den. Vi roser og riser efter samme skala, understreger Michael Vad.