DR nedlægger over 300 stillinger, heraf mange redaktionelle. Det Berlingske Officin nedlægger 350 stillinger og heraf små 90 redaktionelle stillinger. JyskeVestkysten skal skære ned med 26, TV 2s programafdeling reduceres, og også i Aller er der reduktioner.
Små 700 stillinger, flere hundrede fyringer, hvoraf mange berører journalister, kan umiddelbart lyde som om massearbejdsløsheden truer branchen. Men medieeksperterne siger nej og støttes af journalisternes eget forbund.
Centerleder ved Syddansk Universitet Troels Mylenberg siger, at mediemarkedet er inde i en kontinuerlig stigning, og det vil komme de fyrede redaktionelle medarbejdere til gode.
– Vi har set en usædvanlig udvikling gennem de seneste år, hvor de nye husstandsomdelte gratisaviser har skabt et stort antal af traditionelle journalistiske arbejdspladser. Den udvikling tror jeg ikke fortsætter. Til gengæld er der en kraftigt stigende efterspørgsel efter personer, der kan bestride kommunikationsfaglige job i næsten alle andre brancher. Og det giver en øget efterspørgsel efter journalister og kommunikationsuddannede og modvirker dermed nedgangen af job i medierne, siger Troels Mylenberg, der hæfter sig ved, at så snart to personer har valgt at starte en virksomhed, skal der indtænkes kommunikation.

Fleksibel uddannelse giver håb

Professor i medieledelse på Copenhagen Business School, Anker Brink Lund, har synspunkter, der ligger i forlængelse af Troels Mylenbergs. Han mener, der er håb for faget under ét, fordi journalistuddannelsen er en meget fleksibel uddannelse. Gennem mange år har eksperter spået, at nu ville ledigheden blandt journal ister stige, fordi der bliver uddannet for mange. Men udviklingen har været den omvendte: Der har været beskæftigelse under en eller anden form til stort set alle. Senest har gratisavisernes indtog, etableringen af TV 2 News og TV 2 Radio skabt en masse nye redaktionelle arbejdspladser.
– Den udvikling fortsætter næppe, så man skal ikke være professor i medieledelse for at konstatere, at antallet af traditionelle journaliststillinger toppede sidste år, siger Anker Brink Lund. Han mener dog ikke, at der på kort sigt sker et dramatisk fald i beskæftigelsen blandt journalisterne, selvom højkonjunkturen blandt nyhedsmedierne er ved flade ud. Eksempelvis har den regionale omlægning trukket mod mere beskæftigelse, fordi det har givet en øget efterspørgsel efter kommunikationsfolk i kommuner og regioner over hele landet.
Polarisering af fagetDerimod forventer Anker Brink Lund, at der på længere sigt vil komme en kraftig polarisering af journalistfaget med stigende ledighed for en bestemt gruppe af journali ster som resultat.
Yderpunkterne vil i den ene ende være de journalistiske stjerner med høj løn og mulighed for at arbejde de steder, de har lyst til, og i den anden ende vandbærerne, der til en lavere løn arbejder med traditionel nyhedsformidling og halvfabrikata – typisk til nettet. Begge grupper vil der ifølge Anker Brink Lund være plads til i fremtiden.
– Problemet bliver den nuværende mellemgruppe af journalister, som ikke har stjernestatus, og føler sig for fine til at arbejde som vandbærere med udsigt til at gå ned i løn. Mange af disse journalister har forsømt at efteruddanne sig og vil derfor få svært ved at blive i deres redaktionelle job og samtidig få vanskeligt ved at skifte til eksempelvis kommunikationsjob uden for nyhedsmedierne.
Grådighed og budgetskandaleFormanden for Dansk Journalistforbund Mogens Blicher Bjerregård er ikke meget for at spå om fremtiden for journalistfaget. Til gengæld har han to meget kontante forklaringer på størstedelen af de kommende fyringer:
– I Berlingske-k oncernens tilfælde er der tale om grådighed fra ejerens side, og i tilfældet DR skyldes det en budgetskandale uden sidestykke.
Mogens Blicher Bjerregård mener, at et øjebliksbillede af mediebranchen faktisk viser, at økonomien er sund.
– Ser man på avisernes bundlinjer, er der ikke noget, som tyder på, at der kommer en nedtur, som vi oplevede i 1990 og 2000. Det er dybt ulykkeligt for de mange, det lige nu står over for fyringer, men da medievirksomhedernes økonomi tegner lysere end længe, er muligheden for hurtigt at komme i job igen god, siger Mogens Blicher Bjerregård, men tager også hurtigt forbehold:
– Det er hulens svært at sige, for pludselig kan helt andre faktorer spille ind.