Bureauerne har positive forventninger til indtjeningen i indeværende år. Det fortæller DRRBs adm. dir. Bjørn Karsholt på baggrund af foreningens halvårlige branchebarometer, hvor medlems-bureauerne bliver spurgt ind til den økonomiske udvikling.
71 pct. forventer at opnå en stigende indtjening i år, men Bjørn Karsholt slår dog samtidig lidt koldt vand i blodet over for de meget positive forventninger.
– De bygger på et historisk lavt niveau, så forventningerne skulle meget gerne være positive i år, siger Bjørn Karsholt.
Han konstaterer samtidig, at udviklingen i 2003 har været positiv.
– Væksten er kommet hen over året, og det lægger også grunden for de positive forventninger til i år. Men det er dog ikke mit indtryk, at 2003 endte som et godt år indtjeningsmæssigt, siger Bjørn Karsholt.
Halvdelen af bureauerne har i 2003 haft en vigende indtjening, mens 26 pct. har haft stigende indtjening og ca. 20 pct. uændret indtjening. fin