Overskriften i Børsen i dag hedder ”Kun plads til én gratisavis med overskud”. Baggrunden er en rundspørge til de fem største mediabureauer, der som gennemsnit vurderer, at de nye gratisaviser om et år vil have opnået en annonceomsætning på 550 mio. kr.
Men det tal tager Svenn Dam, der er chef for Nyhedsavisens udgiver, 365 Media Scandinavia, positivt imod.
– 550 mio. kr. er meget mere, end trafikaviserne flyttede i det første år, og hvis det bliver resultatet, så siger det noget om størrelsen på dette projekt. Vi vil være godt tilfredse og se frem til at tage vores store andel, siger Svenn Dam.
Vurderingen er fra fem konkrete mediabureauer og deles ikke ubetinget af f.eks. Peter Ottesen, adm. dir. på Mediabroker:
– En halv milliard kroner er ikke noget, man lige samler op. Heller ikke på et år. Jeg tvivler på, at beregningerne holder. Eller rettere: Jeg tror, at der er tale om potentialeberegninger over 2-3 år. I dét perspektiv er tallet ikke urealistisk. De etablerede aviser har foretaget lignende beregninger, og det er også blandt årsagerne til, at de er gået ind i markedet.
fin og peng