Post Danmarks viceadministrerende direktør, K. B. Pedersen, kan godt stå ved de valg, som etaten har truffet i licitationen over hele kommunikations-budgettet. Men han beklager de fejl, der er sket i forbindelse med kommunikationen af afgørelsen. Bl.a. måtte en række bureauer læse om den i pressen, før de fik brevet fra Post Danmark.
– Jeg er sikker på, at vi objektivt set har valgt de rigtige, men vi har ikke gjort det godt nok, da resultatet skulle kommunikeres. Forklaringen er lige så enkel, som den er dårlig. Der er sket fejl i forbindelse med udsendelsen af nogle breve, og der har heller ikke været udvist den fornødne omhu fra en medarbejders side i forbindelse med at snakke med pressen om sagen, siger K. B. Pedersen. fin
Læs interviewet med K. B. Pedersen i Markedsføring, der udkommer i morgen.