Nu er Post Danmark på vej med dokumentation af forretningsbrevets kvaliteter. Den skaffes til veje i løbet af det næste år ved hjælp af bl.a. op mod 10.000 interviews med modtagere af breve fra virksomheder, der er flittige brugere af brevet som kommunikationsvej.
Det er den første store undersøgelse af forretningsbrevets styrker og svagheder, der gennemføres herhjemme. Den skal undersøge effekten af de breve, som virksomheder og organisationer sender til private modtagere.
Otte store virksomheder og organisationer, der hører til blandt de største brev-afsendere, er med fra starten, f.eks. Shell, PenSam, PBS og Kræftens Bekæmpelse. Post Danmark betaler opstarten af det store projekt, og hver virksomhed betaler for de brevtest, der gennemføres undervejs. Herudover bidrager et par store sponsorer inden for brev- og distributionsbranchen til finansieringen.
cwl