Et eller flere ark beskrevet papir anbringes i en kuvert, der forsynes med adressatens navn, adresse, postnummer og by samt et eller flere frigørelsesmidler dvs. frimærker, jf. Post- og Telegrafhåndbogen 1980). Forsendelsen nedlægges i en postbrevkasse, hvorefter den – typisk næste dag – budleveres til modtageren. Alt taget i betragtning er denne service ikke særlig kostbar, og der er ringe grund til at hidse sig op over, at portoen stiger 4,4 % næste år.
Hvad der derimod giver anledning til folkeraseri er den nidkærhed, hvormed et talstærkt og ansigtsløst korps af kontrollanter sætter alle brevbrugere under mistanke. Post Danmark skovler millioner af bødekroner ind og lægger så meget vægt på denne indtægtskilde, at vægtvogterne belønnes for særlig nidkær omhu. At postbøder får folk til at se rødt opdagede Morgenavisen Jyllands-Posten, da en stribe læsere reagerede på artikler om fejlagtige gebyrudskrivninger og berettede, hvordan de selv e r blevet tyvtet, skønt de af frygt for at fumle havde indleveret deres breve til autoriseret posthusfrankering. Man har jo lov at insistere på, at vejning og frankering foretages af en ekspedient.
Tro nu ikke, at denne undskyldning er gangbar. Breve kan nemlig tage på i vægt, oplyser en repræsentant for Post Danmark. Hvis de udsættes for fugt under opholdet i postbrevkassen, den efterfølgende transport og lagring inden sortering, øges papirets vægt med flere procent, der i grænsetilfælde er nok til at overskride den generøse tolerancetærskel i kundernes favør på 0,5 gram. Bevismaterialet fotograferes, opkrævningen skrives og udsendes som postsag, altså ufrankeret da Post Danmark ikke skal købe frimærker af Post Danmark.
Post Danmark har gjort frankering mere indviklet end minigolf med introduktionen af den tredimensionale taksttabel med overraskende formatgrænser, og især introduktionsfasen var indbringende for straffeafdelingen. Hvad indad vindes i kroner skal udad tabes på goodwill-kontoen, som måske kan m åles og vejes og under alle omstændigheder reducerer Post Danmarks samlede værdi, hvilket er uheldigt, når statsmagten pønser på at sælge.
Trafikminister Hansen går i spidsen med forringelsesforslag så som afskaffelse af lørdagsposten, bladportostigninger på 717 %, lukning af postkontorer og så videre, alt sammen påfund, der skal trimme og tune en statsvirksomhed med prestige, position og over 250 års erfaring, så den kan indbringe nogle milliarder til den bundløse.
Post Danmark sender reklamefilm, hvoraf det fremgår, at de – man fristes til at sige vi, for det er jo vores væsen – har Europarekord i hurtig udbringning. Vi sætter pris på, at posten ikke ligger og trækker fugt i dagevis, men når det gælder virkelig hurtige breve er vi efterhånden dækket fint ind med e-posten, som foregår helt portoløst og uden risiko for anden straf end et virusangreb.
Ganske vist tales der om ”fri konkurrence”, men ingen ved deres fulde fem vil i dag oprette et nyt landsdækkende system for rudekuverter, julekort og direct ma il. E-mail og SMS har på fem år eroderet forretningsgrundlaget. En køber af Post Danmark får et vigende, men endnu solidt og indarbejdet monopol, som skal skæres til i balance mellem Posttilsynets minimumskrav og kravet om forrentning af investeringen. Private husstande må indstille sig på ugepost, og virksomhederne vil blive opfordret til at hente selv på nærmeste postcenter.
Da man endnu ikke kan forestille sig et samfund uden fysiske forsendelser, er det vigtigt for infrastrukturen med en rutine, som sikrer udbringning af breve fra offentlige myndigheder, kreditorer og anden individuelt adresseret post. Det har negativ indflydelse på sympatien, at snart sagt alle mennesker har oplevet eller hørt om Post Danmark i rollen som bødeopkræver. Mand og mand imellem sydes syrlig suppe på, at en underfrankering på 0,25 kr. fra afsenderens side med rykkergebyr vokser til en bøde på 100 kr. (400 %) for modtageren, fordi afsenderadressen mangler – og så siger reglerne, at modtagere enten skal betale strafgebyret 18,75 kr. plus 0,25 kr. eller returnere brevet uåbnet.
Kan man få kontrolvejet sin brevvægt på nærmeste postkontor? Det ville da være en service. Eller hvad med en forsikring mod portomanko? Eller frimærker med personlig stregkode, automatvejning og efterfølgende internetdebitering? Så skal man kun betale for det nøjagtige antal gram. Som alle andre store virksomheder vil Post Danmark gerne opfattes som ”vi er til for dig”, men de senere års bøderi vender billedet til ”vi knalder dig, hvis du prøver at snyde os”.
Jyllands-Posten runder den hårde, men retfærdige afklædning af Post Danmark af med en solstråle: Horsens Postkontor fangede tre breve, der var frankeret med 42,50 kr., altså 10 gange brevporto. I en håndskrevet meddelelse til afsenderen tilbød postkontoret at refundere de 114,25 kr., som uforvarende var betalt for meget. Et lille pluspoint i imagevurderingen af Postbødeområde Danmark.