Poul Mikkelsens arbejdsdag foregår groft sagt i to vidt forskellige verdener i disse år. Den ene findes i Nørregade. Her sidder han i TDC’s velordnede hovedkontor – omgivet af klassisk dansk møbelkunst, PH-lysekroner, parketgulve og sagte tale.
Den anden foregår i Bredgade – i DDBs organiserede kaos med fodbold-spil på gangene, drillende kommentarer til chefen og en kaskade af personlig stil på kontorerne.
Det er den sidste verden, der er hans hjemmebane. Men det er den første verden, der lige nu udgør hans store udfordring. I år er det nøjagtig 30 år siden, han som nyuddannet fra Kunsthåndværkerskolen trådte ind i reklamebranchen – hos Lund & Lommer – men aldrig før har han som kreativ været så langt inde på de bonede gulve i dansk erhvervsliv.
– Tilbage i 80’erne, da vi i Nielsen, Mikkelsen & Duus omdannede Giroba nk til BG Bank var vi meget tæt på direktionen i skikkelse af Jørgen Top og Bjarne Wind. Og siden på Carlsberg og i Danske Bank. Men vi var fortsat primært leverandører af kommunikation. At være så langt inde i en virksomheds infrastruktur i form af de processer, jeg er med i nu – det har jeg ikke prøvet før, siger Poul Mikkelsen.
TDC og DDB indgik i slutningen af sidste år en meget omfattende samarbejdsaftale, der dels indebærer, at det meste af telekoncernens kommunikation produceres af DDB Gruppen, og dels indebærer, at Poul Mikkelsen nu også har eget kontor i TDCs koncern-marketing afdeling, hvor han arbejder tæt sammen med koncern marketingdirektør Rikke Dalsgaard. Hans placering indebærer, at han rent faktisk arbejder med opgaver og processer, der rækker så dybt ind i virksomheden, at de ligger flere led før, der overhovedet er tale om produkter – og endnu flere led før der bliver tale om reklame – det som han ellers hidtil har levet af.

Stadig kreativ

Men er Poul Mikkelsen så holdt op med at v ære kreativ og i stedet blevet forretningsmand?
– Jeg leverer kreativitet og forbrugerindsigt som input til TDC´s egne processer og forretningsforståelse til DDB. Evnen til at forstå både forretningen, markedet og forbrugerne er jo i bund og grund, hvad branding handler om. Kunderne skal opleve det en virksomhed siger og gør som troværdigt, og med min placering har jeg for første gang fået mulighed for at være med til at præge en virksomhed i de meget tidlige faser, hvor virkeligheden skabes frem for blot at skulle fortælle om den efterfølgende. Det er et arbejde som foregår i tæt dialog med forretningsenhederne og koncernledelsen. TDC er en utrolig virksomhed, med meget store markedspotentialer. Jeg fungerer ikke som konsulent, men som en del af TDC´s egen infrastruktur. Det er på den måde jeg får mulighed for at skabe størst blivende værdi. Det er enormt spændende og en fantastisk udfordring, siger Poul Mikkelsen .
Han skildrer selv respekten for en ny type processer, som en af de store udfordringer for ham ved at arbejde på den anden side af skrivebordet.
– Som bureau-mand har jeg jo været vant til en anden måde at arbejde på, hvor der er tradition for kreative processer, hvor vi starter med ideer frem for begrænsninger. Den type processer giver gode resultater, men fordrer et særligt miljø. Jeg er sikker på, at man ikke ville kunne bruge samme måde at arbejde på i virksomhedernes beslutnings processer. Men jeg er også sikker på at man med held kunne implementere dele af den mentalitet der ligger bag, siger Poul Mikkelsen og fortsætter:
– Der er en kæmpe kulturforskel mellem de to verdener, og jeg kan godt forstå, at mange topledere står af over for bureauerne. Det er ikke fordi, bureauerne har et dårligt budskab eller siger noget forkert, men det er altid let at se tingene udefra, og budskaberne kommer meget let til at virke letkøbte. Det tager lang tid at påvirke noget indefra, og vil man en dialog med toplederen, så skal man forstå hans forretning og virkelighed, så man kommunikerer med ham på hans præm isser. Det er også et spørgsmål om en vis ydmyghed og respekt over for det, der er skabt. Og overfor de forhold hvorunder forandringerne skal skabes.
Tilbage hos DDB i Bredgade falder snakken på kommunikation.
– Erhvervslivet – og topledere – har hårdt brug for kreativitet. Kommunikation skal være relevant og troværdig i forhold til virksomheden, dens marked, dens fortid og dens kultur. Men den skal også være interessant og ikke mindst ægte. Det er lige som med taler – det er et spørgsmål om form og indhold. Man kan opleve en taler, der med en stribe vittigheder får alle til at grine. Men hvad var indholdet? Og så er der ham, som er en mindre strømlinet taler, men som virkelig har noget på hjertet. Han får os til at græde. Det gælder om at suge virksomhedens virkelighed til sig og så anvende kreativiteten til at omsætte dette til kommunikation, hvor man meget klart kan mærke, hvem der er afsender på kommunikationen. Er kommunikationen ægte, er man ikke i tvivl. Men det er ikke nok at være god til at forstå st rategi og kultur – uden kreativitet bliver kommunikationen forudsigelig, siger Poul Mikkelsen.

Savner arbejdet med de unge

Han passer åbenlyst bedst ind i et miljø som DDBs frem for det mere formelle TDC-hovedkontor – og han indrømmer da også gerne, at der er ting, han godt kan savne med den udvikling hans karriere har taget.
– Efter 30 år i reklamebranchen er der kommet mere ro på. Jeg synes jeg kan se de store bølger, og hvordan noget, der fylder meget hos de unge lige her og nu blot er små krusninger. Men jeg kan også se mig selv i mange af de unge på bureauet, og jeg kan godt savne arbejdet med udvikling af de unges talent. Til gengæld kan jeg så glæde mig over at se andre på bureauet blomstre meget op efter, at jeg er blevet mindre synlig i dagligdagen – jeg fylder jo en del på mere end en måde – men også fordi jeg arbejder mere overordnet på udvalgte kunder, siger Poul Mikkelsen. Og tilføjer: – Vi har fået en spændende afdeling op at stå her i TDC, og det er selvfølgelig utroligt spændende for mig at kunne bruge det jeg kan på en helt ny måde.
Man har taget utrolig godt imod mig rundt i organisationen, og jeg arbejder sammen med virkelig mange meget dygtige mennesker.
– Endelig er der Henning Dyremose som både er den indirekte og den direkte årsag til at jeg er her. Han er en meget spændende topchef. Han er utrolig fokuseret og stiller meget store krav. Uden ham er jeg ikke sikker på, jeg ville have haft lyst til gå ind i dette arbejde.