Nordisk Film Interactive indestår for driften i konkursperioden, så arbejdet med produkterne kan fortsætte uden unødige pauser. Spillene fortsætter uændret, imens selskabets fremtid afklares.
Pinkfloor har bl.a. skabt PowerBabe-spillet, der udbydes af forskellige selskaber på internettet og spilles af teenagepiger i Danmark, Norge, Sverige og Holland. Pinkfloor blev etableret 2000. Januar 2004 blev Nordisk Film Interactive medejer. Selskabets univers har siden haft succes på internettet i flere lande, hvorimod bud på PlayStation-spil og tv-programmer endnu ikke har fundet internationale medinvestorer. Nordisk Film Interactive forventer, at selskabets to fastansatte medarbejdere, hvor den ene er stifteren af Pinkfloor, Camilla Lyngbo Hjort, kan arbejde videre med universet. Nordisk Films mål er at videreføre universet som et helejet brand.