Michael Von Bülow har forladt jobbet som PR-direktør hos Bergsøe 4, efter halvandet år og er startet for sig selv, men han er stadigvæk tilknyttet Bergsøe 4.
– Jeg har efter eget valg startet egen virksomhed, hvor fokus er på kommunikation og konsulting, hvilket jeg synes er mere spændende end ”kun” at arbejde med kommunikation, fortæller Michael Von Bülow.
De to øvrige medarbejdere i Bergsøe 4s PR-sektion, Kirstine Rasmussen og Rikke Møller, er heller ikke på bureauet mere. Men ifølge adm. direktør Søren Berg er der ansat tre nye PR-medarbejdere.
– Det er rigtigt, at der er sket nogle personaleudskiftninger. At Michael Von Bülow har valgt at starte for sig selv, er det da ærgerligt, men han er heldigvis stadig tilknyttet bureauet, og vi har igen en fuldt bemandet PR-afdeling, siger Søren Berg.
Han oplyser, at bureauet har fået fem nye kunder siden sommerferien. Det schweiziske selskab DSM, hvor Bergsøe 4 skal markedsfører grøn te ekstrakt globalt. To budgetter for MSD (Merck) i konkurrence med BBDO og La Familia. Global markedsføring for Edwmg (medico), og så står bureauet bag en ny kommunikationsstrategi for Bukkehave A/S (transportudstyr til hjælpeorganisationer, heriblandt FN). pia