Lad os for nemheds skyld glemme mellemregningerne om, hvad virksomhederne vil opnå med kommunikationen.
Der er skrevet flere bøger om emnet ”PR versus Reklame” af folk fra begge sider af kommunikations-bordet, og de er oftest rygende uenige. Men med fra Amsterdam har jeg en klar forestilling om, at PR står helt enormt stærkt i duellen.
Konferencen var arrangeret af en global spiller i konsulentbranchen, SAS Institute. Godt 700 var inviteret, hvoraf cirka en tredjedel var SAS Institute medarbejdere, hvilket igen vil sige, at kundesiden var ”overrepræsenteret.” Efteruddannelse, loyalitet og networking var med andre ord også et aspekt ved konferencen, men de hensyn lægger vi til side for ikke at forplumre diskussionen af kommunikationen.
Sidesponsorerne Accenture og diverse Financial Times-divisioner var naturligvis også med i Amsterdam, men kommunikationens kerne var de 37 nøje udvalgte journalister og andre mediefolk, der var fløjet ind til begivenheden.
Jeg vil vædde min venstre løbesko på, at SAS Institute fik rigelig med ”omtale-valuta” for investeringen, der skønsmæssigt må have ligget på mindst 5-6 mio. kr. Ikke fordi jeg er tilhænger af de målinger, der sætter spalte-millimetre lig med omtalens værdi. Det er i min optik langt fra tilfældet. Men PR kan noget, som reklame ikke har en ærlig chance for at matche: Troværdighed.
Læs hele bloggen her.