”Bliv synlig i medierne” er titlen på en dvd fra pressebureauet med det passende navn Presswire.
Formålet er, ud over selvfølgelig at sælge dvd’er, at give små- og mellemstore virksomheder potentialet til at opnå større medieomtale, uden at ellers at have de nødvendige ressourcer eller værktøjerne til at arbejde med PR.
– Vi har mange gange oplevet, at folk har for travlt til at deltage i vores kurser. Det er ikke nemt for en moderne organisation at tage en hel dag ud til at tage på kursus. PR-kurset på dvd er derfor en god løsning til de travle marketingmedarbejdere, som gerne vil øge deres viden om PR, udtaler PR-rådgiver Rene Hjetting fra PressWire – i en pressemeddelelse.
Dvd’en er en live-optagelse fra et af PressWire’s mange PR-kurser, hvor de typiske elementer i public relations bliver gennemgået, og hvor der fokuseres på, hvordan markedsføring og pressearbejde kan udvikle sig i moderne organisationer.