Krisen kradser og danskerne mener, at pressen kan spille en aktiv rolle i krisens udvikling.
Konsulentfirmaet Teglkamp & Co. har gennemført en undersøgelse blandt 386 danskere, og ikke mindre end 86% af respondenterne har svaret, at pressen kan være med til at forstærke eller formindske udviklingen af en krise.
– Den enkeltes generelle tillid til fremtiden eller mangel på samme har stor betydning for samfundsudviklingen. Hvis vi hele tiden får tegnet sorte billeder af fremtiden, vil det øge angstniveauet og dermed også den enkeltes tillid til fremtiden. Det kan være med til at skubbe til den vogn, der hedder krise. Her har pressen et stort ansvar for at give et tilstrækkeligt nuanceret billede, siger direktør Susanne Teglkamp, Teglkamp & Co.
undersøgelsen pegede ligeledes på konklusioner som:
Pressen fokuserer på de negative historier
Mere end halvdelen svarede, at pressen udelukkende har fokus på de tendenser, der bærer i kriseretning. Hver 3. af deltagerne oplever, at det er svært at få pressen til at bringe de gode og positive historier.
Vi tror ikke på alvorlig krise
Kun 6,5 procent mener, at vi får en alvorlig krise, mens omkring hver 3. deltager mener, at vi lander på et mere realistisk vækstniveau. Fire ud af 10 mener, at der kommer en mindre krise i visse brancher.
Man forsøger at spare sig ud af krise
De fleste ledelser forsøger at styre uden om en krise på klassisk vis ved at reducere omkostningerne, hvilket bl.a. betyder afskedigelser.
Ledelsen bør udvikle sig ud af krise
Ledelserne bør i langt højere grad forsøge at udvikle sig ud af krisen. Over halvdelen mener, at man bør forsøge at finde nye markeder og knapt halvdelen mener, at man bør sætte flere midler af til innovation.
– Medierne har siden sommerferien haft de store overskrifter fremme og taler om krise og nedsmeltning. Hvis alle overskrifter indeholder negative budskaber for fremtiden, så er det svært for almindelige mennesker ikke at blive grebet af angst, siger Susanne Teglkamp.