Sammen med SAS Liga-topscorer Rade Prica og landsholdsspiller Jens Nielsen fra AaB Ishockey danner Joachim Boldsen fra AaB Håndbold en særdeles slagkraftig kommunikationsplatform, der har til hensigt at udbrede kendskabet til sæsonkort i AaB’s tre sportsgrene til hele Nordjylland.
Kampagnen er og har været bygget op med TV-annoncering, print, radio, avis-indstik, direct mail samt aktiviteter på AaB Fodbolds hjemmebane på Aalborg Stadion.
– Det er den største kampagne for sæsonkort i AaB’s historie, fastslår AaB’s marketingdirektør Dennis Kronborg.
– Med over 220.000 tilskuere på årsbasis til vores tre nuværende sportsgrene er AaB én af de absolut største underholdningsaktører, og med overtagelsen af Aalborg DH bliver eksponeringen absolut ikke mindre. Derfor ønsker vi med kampagnen at skabe både kendskab til vort sæsonkort-produkt samt at brande AaB som stedet at være for sportsoplevelser på absolut højeste plan.
Kampagnen dækker store dele af region Nordjylland, med TV2 Nord, og Nordjyske Medier som primære mediepartnere.

pim