Skandinavisk Tobakskompagni (ST), der blandt andet markedsfører Prince, ønsker samme ret som udenlandske konkurrenter til at anvende sine varemærker uden for tobaksområdet. Det danske tobaksfirma klager til statsministeren, sundhedsministeren og folketinget over, at lovforslaget om forbud mod tobaksreklamer giver en konkurrenceforvridning til fordel for udenlandske producenter – og at det vil betyde fyringer i Danmark.
– Konsekvensen af at vedtage lovforslaget i dets nuværende form er, at reklame for en række livsstilsprodukter, der bærer stort set samme navn som tobaksvarer, kan fortsætte, skriver adm. direktør Jørgen Tandrup, Skandinavisk Tobakskompagni og nævner Marlboro Classics tøj, Cartier smykker og ure, Yves Saint Laurent tøj samt Camel støvler. ST siger direkte, at anvendelse af Marlboro-navnet på Marlboro Classics’ livsstilstøj har været en omgåelse af bestemmelserne i den frivillige markedsføringsaftale.


I januar opsøgte World Wide Brands Inc. sundhedsudvalget for at redde sit nye varemærke “Camel Active”, der erstatter det gamle “Camel”. Det lykkedes senere at få sundhedsministerens ord for, at varemærket faldt ind under undtagelsesbestemmelsen. Dj