En ny undersøgelse fra ejendomsmæglerkæden Danbolig viser, at danskerne i stigende grad går på boligjagt på nettet. Næsten hver anden nybagte boligejer stødte på deres nye hjem første gang på nettet. Sidste år var det hver tredje.
Samtidig er antallet af personer, der første gang stødte på deres nye bolig i en lokalavis eller et landsdækkende dagblad, faldet med henholdsvis to og tre procentpoint, således at 27 procent af købere i dag finder boligen i lokalavisen og fem procent finder den i det landsdækkende dagblad.
Den nye undersøgelse viser store geografiske udsving. I Københavnsområdet er det mest populært at finde bolig på nettet. Det gør tre ud af fire. I resten af landet er trykte medier stadig de mest brugte.
Kilde: politiken.dk