Kulturministeriets egne topfolk sår i Berlingske i dag tvivl om, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre at sælge TV2 i indeværende år. Årsagen er, at det kniber med at få udarbejdet salgsmaterialet, så man på en og samme tid sikrer to alt afgørende faktorer: Den ene er, at man for alt i verden vil forsøge at forhindre, at TV 2 ender i hænderne på udenlandske mediemoguler som australske Rupert Murdoch eller italienske Silvio Berlusconi. Staten må desuden ikke kunne anklages for brud på EUs anti-diskriminations-regler. Og de to faktorer er tilsammen noget nær en umulig cocktail.
– Det er ministerens mål at offentliggøre salgsmaterialet så tidligt som muligt i 2004 med henblik på at sælge i 2004. Og det er stadig målet at sælge TV 2 i 2004, men det er ikke givet, at det bliver i 2004, fastslår kontorchef i Kulturministeriets Radio-TV-kontor, Lars M. Banke