Procter & Gamble er, ifølge Brand.republic, parat til at gå med fuld power ind på internettet på det europæiske marked. Det indebærer, at firmaet centraliserer sine beslutninger og samarbejdspartnere, så deres digitale fokus bliver mere strategisk. Indtil nu har reklamegiganten tilladt meget lokale internetstrategier for sine brands, men det skal nu være slut.
En talsmand for P&G siger:
– P&G er i gang med at evaluere nuværende og potentielle interactive bureauers kompetencer i Vesteuropa, med den hensigt at udvikle en mere strategisk tilgang til internettet. Vi kigger hele tiden efter best-in-class interactive bureauer, der har både kompetencer og ekspertise og kan bringe ny energi til vores mærker.
Jim Stengel, P&G’s global marketing officer, er kendt for at være en af verdens største fortalere for at følge forbrugerne væk fra tv og ind i de nye kommunikationskanaler. Indtil videre er det dog kun i USA, at P&G har investeret signifikant i online.
I 2005 skar P&G 8 % af sit amerikanske tv-budget, på over 4 milliarder danske kroner, og kanaliserede pengene over i utraditionelle medier. P&G har blandt andet lanceret en ny deodorantvariant primært med online. MSOL