Friends Film Company er navnet på et nyt filmselskab, som Jakob Frölich og Stig Tim Lauritzen står bag.
Begge har de fortid som producere i henholdsvis DNA Moving Pictures og Blarke, Sonne, Levring.
– Konceptet er enkelt – et lille, stramt set-up uden overflødige omkostninger. Fokus er på indholdet og den gode og venskabelige relation imellem kunden, bureauet og filmholdet, siger Jakob Frölich. – Det er sådan, vi vil skabe reklamefilm til det skandinaviske marked, fortsætter han.
Håbet hos Jakob Frölich og Stig Tim Lauritzen er, at deres brancheerfaring og relation til instruktører og filmhold, kan medvirke til, at der kan sættes det bedste hold til enhver given opgave.