En del afsætningsøkonomiske forskere har i de senere år beskæftiget sig med produktudvikling, dens betydning for virksomhedernes afsætning og markedsposition, men også med de barrierer for en markedsorienteret produktudvikling, som er konstateret i praksis.
I det seneste nummer af FACTS, nyhedsbladet fra Afsætningsøkonomisk Forskningsråd/Dansk Markedsføringsforbund, bringes to artikler med eksempler på resultater fra forskningen i produktudvikling. Den ene artikel er skrevet af lektor Hanne Harmsen, ph.d., Institut for Markedsøkonomi, Handelshøjskolen i Århus. Den anden af lektor Tore Kristensen, ph.d., Institut for Afsætningsøkonomi, Handelshøjskolen i København.
Ud over at konstatere at det er væsentligt, at virksomhederne orienterer sig mod markedet i deres produktudvikling, peger Hanne Harmsen på, at det for forskerne er vigtigt at se på, hvilken praksis virksomhederne benytter sig af og, hvilke problemer eller barrierer, der kan være for en yderligere markedsorientering i produktudviklingen. I en caseundersøgelse i fødevareindustriuen er der fundet tendenser til en ret svag kontakt med markedet i forbindelse med produktudviklingen, idet de undersøgte virksomheder kun i begrænset omfang anvendte de traditionelle markedsanalysemetoder, sjældent testede de færdige produkter og oftest kun indsamlede uformel markedsinformation hos de direkte kunder (eksempelvis detailkæder). Andre undersøgelser har bekræftet dette resultat, der ud fra et afsætningsøkonomisk synspunkt kan bekymre.
Nyere forskningsprojekter har derfor nærmet sig spørgsmålet om, hvad der egentlig skal til for at øge den markedsorienterede kompetence i produktudviklingen. Denne hovedproblemstilling er både blevet angrebet ved at beskæftige sig med, hvad kompetencer er og, hvordan de kan identificeres og beskrives, og ved at følge virksomheders forsøg på at øge deres grad af markedsorientering samt opstille hypoteser om den hensigtsmæssige fremgangsmåde. Dette er eksempler på problemstillinger, hvor man går uden for det snævre afsætningsøkonomiske områder og bygger lige så meget på en organisationsteoretisk tilgang.
Endelig henviser Hanne Harmsen i sin artikel til den forskning, der søger at udvikle hensigtsmæssige værktøjer for specielt fødevareprojekter med henblik på at kunne oversætte forbrugerens subjektive præferencer til konkrete produktegenskaber.
DESIGN OG PRODUKTUDVIKLING
I sin artikel fremhæver Tore Kristensen at design er et centralt element i produktudvikling, fordi design først og fremmest handler om at gøre brugernes valgmuligheder klare. Udviklingen er i løbet af 1990`erne gået meget hurtigt, og vi ser i dag helt nye tendenser inden for designprofessionen, navnlig internationalt. Takket være nye teknologier og nye logistik-strategier kan gennemløbstider reduceres voldsomt og produktionsmetoder kan gøre produkter brugertilpassede i en grad, vi skal tilbage til håndværksproduktionen for at finde mangen til. Vore udfordringer i dag drejer sig om at hjælpe brugerne med at finde ud af, hvad de ønsker, og muliggøre at de får, det de ønsker. Forskellige udviklinger i f.eks. kvantitativ markedsanalyse, etnografiske eller kvalitative metoder, semiotik og værdianalyser, brainstorming og workshopping udgør en samlet omfattende værktøjskasse. Metoderne opleves ikke som modsætninger, men snarere som komplementære muligheder.