Besøg os på lørdag, og prøv den nye Citroën Picasso. Eller Toyota. Eller Renault. Eller Honda. Eller et andet bilmærke.
Sådan lyder de typiske tilbud fra bil-forhandlere verden over, og de fleste ved, at når man først sidder der og mærker duften af ny bil, så er man – og bilen – næsten solgt.
Men selv om prøvekørsler er et vigtigt og effektivt element i markedsføringen af langt de fleste bilmærker, så gør det jo ikke noget, at de potentielle kunder samtidig får en bonus-oplevelse med i købet.
Sådan har Ford i USA fornylig tænkt, så lanceringen af den nye Ford Focus 2012 har derfor fået et anderledes twist.
Beder man om en prøvetur, får man således ikke den sædvanlige tur rundt i lokalområdet, men en tur på en særlig forhindringsbane i specialudstyrede udgaver af bilen, hvor data fra kørslen oversættes til et ”real-life” videospil.  Det skriver springwise.com.
Førerne scorer point under turen, afhængig af hvordan de kører. Her måles – og visualiseres – hastighed, bremsefrekvens, omgange, G-force og meget andet, akkompagneret af videospil-lydeffekter.
Samtidig optages hele herligheden, inkl. kamera på føreren under kørslen, og efterfølgende får man et link til filmen med ens egen prøvekørsel, som man kan dele med vennerne på fx Facebook, Youtube eller andet. Og det har åbenbart været populært – til dato er 86 procent af prøvekørsels-filmene blevet delt på diverse sociale medier.
Se et eksempel her.
/embed>