Danmark skal gøres til verdens førende producent af avancerede fiberforstærkede plastmaterialer.
Det er hensigten med et stort udviklingsprojekt, hvor der nu investeres næsten 80 millioner kroner – heraf 40 millioner fra Højteknologifonden. Projektet går ud på at opbygge en særlig “platform”, FiberLab, som kan give projektets parter adgang til at arbejde med de nye, smarte materialer.
De nye produkter kan blandt andet anvendes inden for brancher som vindmøller og luftfart, hvor lav vægt er vigtig. Materialet er billigt at vedligeholde, blandt andet fordi kompositmaterialer ikke ruster.
Ritzau