Moderne reklamefolk kan ikke nøjes med de eksisterende medier, men vil gerne opfinde nye. Derfor kan vi ikke tanke 25 liter blyfri 95 uden at tage en reklame for Seks Grønne Tuborg i hånden, når vi indfører tankpistolen i automobilets forrådskammer. Ifølge en avisnotits vil man forsøge sig med at trykke reklamer på hønseæg, som jo har en hvid og neutral overflade, der ligefrem skriger på at blive dekoreret.
Et mere perspektivrigt eksempel på udnyttelse af den moderne teknologi er den lysavis på udvalgte avisstativer i supermarkeder og kiosker, som Ekstra Bladet sammen med et softwarefirma har udviklet efter idé fra reklamebureauet Umwelt. Ved hjælp af GSM-faciliteten “tekstbesked“ kan det lade sig gøre at redigere og sende helt friske nyheds-slaglinier fra en PC i bladsalgskontoret på Rådhuspladsen til et antal detailhandlere, som endda kan få en linie med tilbud på displayet. Inden i lysavis-modulet findes en mobiltelefon, som overfører tekstsignalet til en indbygget computer.
Også for 100 år siden blev der fremsat fiffige forslag, når det gjaldt om at skabe opmærksomhed om et produkt. I den fortræffelige bog “En Whiskyverden“ fortæller præsidenten for Dansk Maltwhisky Akademi, Jens Tholstrup, om det ansete blender-hus Pattison i Edinburgh. Midt i 1890erne fostrede firmaet den brilliante idé at indfange og importere 500 grå afrikanske papegøjer og lære dem at skræppe “KØB PATTISONS! KØB PATTISONS!“. Da undervisningen var gennemført, blev de 500 fugle sluppet løs, og firmaet Pattisons forventede en vældig omsætningsfremgang.
Men hvad skete der? Pattison & Co. havde ikke overvejet, at skotsk vejr og vind afviger fra de meteorologiske konditioner, der gør sig gældende i Afrika, så alle papegøjerne døde af kulde og snue. Få år efter, i 1898, gik firmaet samme vej. Drikkevanerne havde ændret sig, aristokratiet foretrak champagne fremfor whisky.
Og hvad kan vi så lære af det? Lignelsen understreger betydningen af, at en reklame er tilpasset det klima – forstået i enhver henseende – hvor den skal fungere. Selve papegøje-sagen er uaktuel, for det vil være i strid med Washington-konventionen om truede dyrearter at bortføre et halvt tusinde talende fjerbæster. Forbrugerombudsmanden ville sandsynligvis også påtale den forargelige kombinationen af stærk alkohol og en talende fugl, hvis adfærd kan gøre varigt indtryk på personer under 15 år.
For tiden diskuteres annoncer i skolebøgerne. Stærke røster forlanger, at skolen skal være reklamefri zone, fordi reklame pr. definition er noget ondt, som bør fordrives, og vi kan da i det mindste skåne vore værgeløse små for manipulation og hjernevask. Tja, hvad skal man nu mene om det? Vi skal jo være gode ved børnefamilierne. Måske er det netop en særskat på børnereklamer, der optager chefideologen, fhv. chefredaktør ved dagbladet Land og Folk, folketingsmedlem Frank Aaen (Enhedslisten). Han har jo fået lov at digte en reklameskat som tak for beredvillig indsats til fordel for P-pakken. En 50% skat på børnereklamer vil signalere stor symbolværdi, og TVR har allerede vist vejen ved at prissætte denne kategori særlig højt for at begrænse tilgangen (og dermed kritikken).
Når de “grønne afgifter“ på kapitalistisk folkeforførelse bliver vedtaget, vil branchen udpønse snedige toldfrie smutveje. Frank Aaen & Co. og deres embedsmænd må hellere være forudseende og forlods fastlægge et afgiftsniveau for reklamepapegøjer. Hvad med reklamer på siden af hunde? De må også snart bære deres del af byrden.