Det er to år siden, Microsoft købte det digitale bureau Razorfish, men nu er det solgt igen – til Publicis Groupe for ikke mindre end 2,75 milliarder kroner.
Købsaftalen er kommet i stand efter WPP Group og Dentsu måtte se sig overgået i en auktion af buddet Publicis Groupe. Det skriver brandrepublic.com.
For at finansiere en del af handlen har Publicis Groupe udstedt 6,5 millioner aktier til Microsoft til en værdi af 1,2 milliarder. Aktier som dog ikke giver it-kæmpen stemmeret.
Køber og sælger indgår desuden en strategisk alliance, der betyder, at Microsoft fortsat vil arbejde tæt sammen med Razorfish.
Publicis Groupes øverste chef, Maurice Levy, betragter handlen som et vigtigt skridt i retning af gruppens vision om at blive førende på verdensplan indenfor digital kommunikation.
Razorfish fortsætter under eget navn, som del Publicis Groupes underafdeling VivaKi. Administrerende direktør Bob Lord bliver i stolen.
sm