Publicis oplevede i 3. kvartal en omsætningsfremgang på 6,2 pct – med Europa som det svageste led. Topchefen Maurice Levy giver samtidig udtryk for en betydelig optimisme for næste år.
”Dette år har været bedre end forventet, og jeg er ret tryg ved udsigterne for næste år. De informationer, vi har, er ret solide og der er intet der kan tyde på, at udsigterne ikke holder”, sagde Maurice Levy, da han præsenterede regnskabet for pressen.
Han blev også spurgt til interessen for Aegis, hvor Publicis har trukket sit bud på 2,8 mia. USD. Han forklarede, at buddet ikke var i Publicis-aktionærernes interesse, og han konstaterede, at det nu vil være meget svært at købe Aegis uden om franskmanden Vincent Bolloré, der har 21 pct. af aktierne i Aegis. Bolloré er også en af de store aktionærer i Havas.
Kilde: Financial Times Online + WARC