I efteråret 2007 sanerede Publicis-gruppen i sit danske netværk og samlede Leo Burnett og Publicis Danmark under navnet Reputation, som sammen med Saatchi & Saatchi blev gruppens nye leadbureau i Danmark.
Nu fjerner den fransk-ejede Publicis-gruppe efter al sandsylighed også Leo Burnett-navnet i Sverige, idet Burnett lægges ind under svenske Saatchi & Saatchi, som bliver det fortsættende navn. Det skriver Resumé.
I modsætning til herhjemme bliver Publicis Sverige til gengæld angiveligt ikke inddraget i konsoliderings-øvelsen hinsidan.
Patrick Tepfers, nordisk CEO for Publicis og Leo Burnett, siger til Resumé, at Saatchi & Saatchi-chef Hans Sydow bliver fortsættende chef:
– Det er naturligt at Hans Sydow bliver chef for det nye bureau, som også kommer til at hedde Saatchi & Saatchi. Hvordan vi kommer til at forholde os, når det gælder Leo Burnett-navnet, må vi se på, men jeg vil ikke udelukke, at det forsvinder i Sverige.
Den formelle sammenlægning og udmelding ventes ifølge Resumé inden sommerferien.
sit