Den Danske Publicistklubs pris på kr. 25.000 tildeles i år skribent og fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann Jensen. Han får ifølge komiteen prisen for sit ”omfattende forfatterskab, kommentarer og klummer i dagspressen og for sine selvstændige standpunkter i den løbende debat.”
Der er nok ingen tvivl om at Thøger Seidenfaden, der er med i komiteen, har spillet en væsentlig rolle for valget af Uffe Ellemann Jensen.
Prisen, der er sponsoreret af Bikubenfonden, er blevet overrakt Uffe Ellemann Jensen ved en festlighed på Hotel Phoenix, Bredgade 37, K, i dag, kl. 12. Prisen motiveres af fhv. chefredaktør Bent A. Koch. Det er 27. gang prisen uddeles. Forrige år gik den til udenrigskorrespondent ved DR, Ole Sippel og i 2005 til professor ved Kbh. Universitet, Hans Hertel. pia