Alle kampagner var ligestillede uanset hvilken kategori, de var indstillet i. Og da stemmerne var talt sammen og kommentarerne gennemgået, var det Kampagnesitet Major Records der kunne udråbes som vinder.
Baggrunden for sitet var at skabe opmærksomhed og hype omkring den kommende danske film Remix, hvor en fiktiv ung mand Ruben bliver gjort til stjerne på rekordtid på et pladeselskab.
Kampagnen består af blandt andet hjemmesiden majorrecords.dk samt diverse virale film.
Brugernes dom lød blandt andet på:
”At der var tale om en elegant og modig eksekvering, der går lige til grænsen og formår at holde brugeren på kanten af tvivl hele tiden. Og kampagnen har formået at gøre det den skal gøre. Folk har nemlig generelt gennemskuet nu, at det er en kampagne for en dansk film; men rigtig mange tror at Ruben er en ægte kunstner.”
– Det var da fantastisk at vinde. Det var en udfordring, for vi skulle jo ikke bare lave den sædvanlige flotte film-hjemmeside men i stedet et site, som bare vare okay og ikke alt for fedt. Det var givtigt at samarbejde med Zeitgeist, som jo er vant til at lave film, og de levende billeder har nok været medvirkende til at gøre brugerne i tvivl om, hvorvidt universet var virkeligt eller ej, sagde Thomas Adamsen fra Zupa.
Vinderen blev præsenteret af arrangementets vært Adrian Lloyd Hughes og hans alter ego med skiftende nationaliteter.
Se overrækkelsen
her.
Se kampagnesitet
her.
ac/sm